Højskolesangbogen: Et overblik over alle udgivelser
Få et samlet overblik over alle udgivelser der knytter sig til Højskolesangbogens 19. udgave fra 2020.
Højskolesangbogen er en af de bedst sælgende bøger i Danmark. Siden 1894 har den inviteret til fællessang på tværs af generationer. I dag synger vi fra 19. udgave, der med en nøje udvalgt blanding af nye og gamle fællessange udkom i 2020.
Højskolesangbogen udgives af FFD, Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Overblik over Højskolesangbogens 19. udgave
Højskolesangbogen
Højskolesangbogen i den traditionelle “normale” lille størrelse, som man typisk synger fra i større forsamlinger.
- Sangbogens størrelse er 95x165x42 mm.
- Sangbogen er i stift bind (hardback) og garnhæftet, så den åbner nemt og er meget slidstærk.
- Indeholder noder (melodilinje) med becifringer.
- Indeholder alle tekstvers.
- Sangbogen vejer 490 gram.
- Status: 3. oplag (2022)
- Bestil Højskolesangbogen på noder.dk
Højskolesangbogen med stor skrift
Højskolesangbogen i stort format og med ekstra stor skrift (magna print). Er meget anvendelig til svagtseende og er også oplagt at spille efter ved klaveret hvis Melodibogen ikke er tilgængelig.
- Sangbogens (stor skrift) størrelse er 124x223x39 mm.
- Sangbogen (stor skrift) er i stift bind (hardback) og garnhæftet, så den åbner nemt og er meget slidstærk.
- Indeholder noder (melodilinje) med becifringer.
- Indeholder alle tekstvers.
- Sangbogen (stor skrift) vejer 875 gram.
- Status: 4. oplag (2024)
- Bestil Højskolesangbogen med stor skrift på noder.dk
Højskolesangbogens Melodibog
12. udgave af Højskolesangbogens Melodibog (der passer til 19. udgave af Højskolesangbogen)
Den nye melodibog udkom sammen med sangbogen den 12. november 2020. Indeholder klaverarrangementer til samtlige 601 sange – nu i højformat.
Der er lagt vægt på brugervenlighed, så mindre øvede pianister også kan være med til at inspirere fællessangen.
Sanghåndbogen
Sanghåndbogen går bag om alle sangene i Højskolesangbogen, og indeholder artikler om samtlige 601 sange, der er med i Højskolesangbogens 19. udgave.
Bogen giver et spændende indblik i sangenes baggrund og tilblivelse, der her præsenteres med fortolkningsbidrag af både tekst og melodi.
Arbejder du med formidling af sangene i Højskolesangbogen kan Sanghåndbogen være en god inspiration til at få skabt den rette rammesætning og et godt afsæt til at uddybe indholdet. Sanghåndbogen har bidrag fra en række forskellige skribenter og er redigeret af Jesper Mosbøl.
Korbogen
Korbogen indeholder 50 nye og gamle korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen.
Intentionen med udgivelse er et repertoire, der tilgodeser forskellige niveauer i korlivet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Korbogens indhold er en blanding af helt nylavede korarrangementer til nyere sange samt allerede eksisterende korarrangementer – flere af dem originalværker – til nogle af de største kernesange i Højskolesangbogen. Udgivelsen vil bidrage til, at en vigtig del af Danmarks kulturarv videregives til kommende generationer i varieret stil og udtryk.
Højskolesangbogen for børn
90 illustrerede højskolesange egnet for børn fra 0 til 10 år. Perfekt som fx jule-, fødselsdags- eller dåbsgave – men er også til voksne og institutioner, som gerne vil synge for og med børn. Sangene er er forsynet med fantasifulde illustrationer af Zarah Juul, som er med til at bringe ordene til live og åbne muligheden for, at børn og voksne sammen kan reflektere over livets store og små spørgsmål.
- Højskolesangbogen for børn (2. udgave) indeholder i alt 90 sange.
- Syng med på både traditionelle sange og nyere klassikere.
- Alle sange indeholder noder (melodilinje med becifring) samt alle tekstvers.
Højskolesangbogen med Guldtryk
Det er også muligt at bestille bøger med guldtryk. Prisen er afhængig af antal tegn / linjer samt antal bøger der bestilles. Ring eller skriv for pris og leveringstid.
(Forvent 8-14 dages leveringstid på bøger med guldtryk)
Læs også
12. november 2024
Findes Højskolesangbogens Melodibog med spiralryg?
9. november 2024
Wilhelm Hansen Sangbogen
9. november 2024