9. november 2024| Nodeforlag, Noder

Wilhelm Hansen Sangbogen

Sangbogsserien har i mere end 20 år været toneangivende i dansk musikliv og er blevet brugt af solister, familier, foreninger, folkelige forsamlinger og i utallige undervisningssammenhænge. Vi giver dig her et overblik over serien.

Hvert bind har sine særlige kvaliteter, men bag dem alle ligger et fælles ønske om at knytte befolkningen tættere til den danske og udenlandske sangtradition.

Alle sangbøger er praktisk indbundet med kraftig spiralryg.


Sangbogen 1

Sangbogen 1

Wilhelm Hansen (WH30026B), Spiralindbundet
Udgivelsesår: 1988

Samtlige sange og salmer er becifrede med bastoneangivelse og med den størst mulige autencitet. Det er inden for de enkelte afsnit tilstræbt at gøre sangudvalget musikhistorisk repræsentativt.

Sangenes toneleje er valgt ud fra dels et vokalt/klangligt synspunkt og dels et akkompagnementsmæssigt hensyn.

SANGBOGEN 1 indeholder mere end 320 sange inddelt i disse hovedkategorier:

  • DANSK
  • ÅRET RUNDT
  • DAG OG NAT
  • NÆR OG FJERN
  • FOLK OG FÆLLESSKABER
  • OPERETTER OG MUSICALS
  • HOTS & HITS
  • KANONS

Redaktion: Inge Marstal, Herbert Møller, Åge Nielsen, Kaj Nørholm og Helge Birck Pedersen.

Status 2020: 3. udgave, 10. oplag (2015)
Status 2022: UDGÅET


Sangbogen 4

Wilhelm Hansen (WH31133B), Spiralindbundet
Udgivelsesår: 2010

Konceptet for Sangbogen 4 er nytænkt og emnemæssigt forenklet for at tydeliggøre repertoirets historiske og stilistiske placering. Indholdet spænder over danske salmer, sange, viser og evergreens, danske og udenlandske populære rytmiske sange afsluttende med nyere jazzsange.

SANGBOGEN 4 er inddelt i fire hovedkategorier:

  • DANSK TRADITION dækker den levende, danske sangtradition i underkategorierne: salmer og sange samt viser og evergreens
  • DANSK BEAT·ROCK·POP præsenterer en markant samling sange, der gennem folkeli udbredelse har bevist deres levedygtighed.
  • INTERNATIONAL BEAT·ROCK·POP markerer begyndelsen og udviklingen af den populære og skelsættende musikstil, der i dag fremstår som en hel verdens sangskat.
  • KIND OF JAZZ viser et udpluk af den nyere vokaljazz set med danske øjne.

Redaktion: Vagn Nørgaard, Jens Povlsen, Jakob Faurholt

Status 2020: 1. udgave, 2. oplag
Status 2021: UDGÅET


Sangbogen 5

Wilhelm Hansen (WH32700), Spiralindbundet
Udgivelsesår: 2017

Konceptet for Sangbogen 5 er nytænkt i forhold til tidligere bind af serien. Hovedvægten er denne gang lagt på det danske repertoire, horaf mere end 70 sange ikke tidligere har været udgivet på noder.

SANGBOGEN 5 indeholder mere end 320 sange inddelt i fire hovedkategorier:

  • DANSK TRADITION dækker den levende, danske sangtradition i underkategorierne: salmer og sange samt viser og evergreens
  • JUKEBOX er et dyk ned i skattekisten af dansk folkelighed med fokus på det rytmiske repertoire: Grand Prix-, dansktop- og nyere refrænsange i det hele taget.
  • DANSK OG INTERNATIONAL BEAT·ROCK·POP præsenterer en samling sange – nye som gamle – der har fundet vej til mange danske stryber og hjerter.

Status 2022: UDGÅET


Sangbogen Greatest

Wilhelm Hansen (WH32675), Spiralindbundet
Udgivelsesår: 2016
Bestil her

Konceptet i Sangbogen Greatest er anderledes i forhold til de forgående bind i serien, da her udelukkende er tale om sange, som allerede indgår i Sangbogen 1-4. Sangbogen Greatest indeholder helt nyredigerede versioner efter samme principper som i Sangbogen 4, ligeledes med fokus på den rytmiske musik: pop, rock, beat og evergreens. Evergreen-kategorien indeholder sange fra blandt andet operetter, musical og film.

Udvalget af sanger er inddelt i fire hovedkategorier:

  • DANSKE EVERGREENS
  • DANSK POP·ROCK·BEAT
  • UDENLANDSKE EVERGREENS
  • UDENLANDSK POP·ROCK·BEAT

Redaktion: Vagn Nørgaard, Jens Povlsen, Jakob Faurholt

Status 2020: 1. udgave, 1. oplag (2016)


PDF Download DOWNLOAD FÆLLESREGISTER FOR SANGBOGEN 1-5